Et gammelt ordsprog siger, at politikere kommer og går. Men i 25 år har Niels Bergh-Hansen været fast virksomhedsrepræsentant i Aabenraa Havns bestyrelse. Med udgangen af året er det slut.
Han har været med gennem skiftende politiske konstellationer, nye lovgivninger og markante forandringer i havnens rolle og selvforståelse. Og når han ser tilbage på et kvart århundrede i havnens strategiske maskinrum, er hans budskab klart:
– Kæmp for hver eneste kajmeter og hver eneste kvadratmeter, vi har.
Afgiv ikke noget som helst. De arealer får vi aldrig igen, siger Niels Bergh-Hansen.
Ordene er sagt uden ønske om at være konfrontatorisk. Det er et velment råd – og et, der først giver fuld mening, når man ser tilbage på de beslutninger, der har formet havnen gennem de seneste 25 år.
Som han selv formulerer det:
– At drive havn på bestyrelsesniveau handler ikke om drift, men om at se muligheder og udvikling. Og i sidste ende handler det om plads.
Fra drift til udvikling
Da Niels Bergh trådte ind i bestyrelsen omkring år 2000, stod Aabenraa Havn – ligesom mange andre danske havne – midt i et systemskifte. Overgangen til kommunal selvstyrehavn ændrede vilkårene grundlæggende.
– Jeg var overrasket over, at man tidligere kunne drive en forretning på den måde. Det handlede mest om vedligeholdelse – ikke om udvikling, fortæller han om sit første møde med bestyrelsesarbejdet.
Havnen fungerede. Kajer, kraner og arealer blev holdt i stand. Men fokus var i høj grad rettet mod drift – ikke mod morgendagens muligheder. Med selvstyrehavnen ændrede det sig.
– Pludselig begyndte vi at blive målt på omsætning, kapacitet og vores evne til at tænke fremad. Det ændrede alt.
Udvikling blev ikke længere et valg, men en nødvendighed. Og det var her, grundlaget blev lagt for de beslutninger, der stadig definerer havnens råderum i dag.
Beslutninger, der skabte muligheder
I årene efter fulgte en række beslutninger, som i dag fortsat former havnens handlefrihed. Investeringerne i de store kraner langs kajkanten er ét synligt eksempel. De krævede både mod og enighed i bestyrelsen – men gav havnen mulighed for at håndtere nye typer opgaver og kunder.
Men investeringerne alene var ikke nok.
Ét skridt kom til at få særlig betydning: købet af Ensted Havn.
Med sin baggrund som direktør på Enstedværket og ansvar for kraftværkshavne rundt i landet havde Niels et indgående kendskab til både anlægget og dets begrænsninger. Det kom tydeligt til udtryk i forhandlingerne med Vattenfall, der på det tidspunkt var ejere af EBT (Ensted Bulk Havn red.).
– Ensted Bulk Terminal er jo bygget som kulhavn, så jeg prøvede at forklare dem, at havnen krævede enorme investeringer for at kunne blive brugt som en multifunktionel havn – som øvrige Aabenraa Havn. Så sagde jeg: Vi vil give én krone. Det blev de meget fornærmede over. Men da de kom igen, fordoblede vi tilbuddet: Så vil vi gerne give to kroner. Denne gang kunne begge parter grine af situationen, fortæller Niels Bergh-Hansen.
Anekdoten fortælles med et glimt i øjet. Men pointen er alvorlig. Til sidst fandt parterne hinanden. I dag er Ensted Havn et af de vigtigste kort i havnens fremtidige udvikling.
Når byen vokser – og pladsen bliver knap
Med flere muligheder fulgte også nye balancegange.
I takt med at byen har udviklet sig, er diskussionen om arealer blevet mere aktuel. Ønsket om boliger tæt på vandet er forståeligt, mener Niels. Det er en naturlig del af byudviklingen. Men havnearealer er noget andet.
– Hvis vi var en havn med faldende aktivitet, ville det være naturligt at afgive arealer. Men vi er i den modsatte situation. Vi er i udvikling, fastslår Niels Bergh-Hansen, der samtidig peger på de danske havnes rolle i at sikre Danmarks forsyningssikkerhed – noget både Covid-19 og krigen i Ukraine tydeligt har understreget.
Derfor er kajmeter ikke bare kvadratmeter. De er forudsætningen for fremtidige investeringer, arbejdspladser og erhvervsudvikling. Og netop den erkendelse ligger bag hans klare opfordring om at holde fast.
En bestyrelse med konsensus og kontinuitet
Gennem årene har bestyrelsens sammensætning ændret sig mange gange. Det er vilkåret i en politisk valgt bestyrelse. Alligevel beskriver Niels en arbejdsform præget af kontinuitet.
– Vi stemmer aldrig. Vi finder konsensus. Det giver bedre beslutninger.
Også nye medlemmer, der kommer ind uden større kendskab til havnedrift, finder hurtigt fodfæste.
– Nogle starter skeptiske. Men når man forstår, hvad havnen betyder for kommunen og hele regionen, falder tingene på plads.
Det er en del af forklaringen på, at havnen har kunnet holde kursen – også gennem perioder med store forandringer.
Et råd med blik for fremtiden
77-årige Niels Bergh-Hansens farvel til Aabenraa Havn er præget af både vemod og ro. Han øver sig på ikke længere at sige ”min havn” – men efter 25 år er ejerskabet stadig til stede.
Forude venter en ny hverdag med tid til børnebørn, bridge og bestyrelsesopgaver i mindre skala.
Rådet til dem, der overtager ansvaret, er dog uforandret:
– Bliv ved med at være nysgerrige. Se jer omkring. Lær af andre havne. Havnebeslutninger er dyre – så man skal gøre det rigtigt.
Og netop derfor vender hans budskab tilbage til det samme sted, som det begyndte:
– Vi er ikke en døende havn. Vi er i udvikling. Derfor skal vi holde fast.
I arealerne. I visionerne. Og i vores rolle, slutter Niels Bergh-Hansen.
Dét siger de om Niels
På vegne af bestyrelsen skal lyde en hjertevarm tak for indsatsen til Niels. Niels har bidraget med kontinuitet, faglig tyngde og et strategisk blik, der har været afgørende for havnens udvikling. Han har haft modet til at insistere på langsigtede beslutninger – også når de var svære
Erwin Andresen, bestyrelsesformand
For mig har Niels ikke kun været et bestyrelsesmedlem, men også en mentor. En sparringspartner, der med ro, erfaring og nysgerrighed altid har udfordret mig på de rigtige tidspunkter. Det samarbejde har betydet meget for mig personligt og for havnens udvikling
Henrik Thykjær, havnedirektør