15296 - 021

PRESSEMEDDELELSE REGNSKAB 2016

maj 10, 2017 2:51 pm

 

Aabenraa Havn udbygger sin position, som en havn af national betydning.

Aabenraa Havn har netop offentliggjort sin årsrapport for 2016, og heraf fremgår det, at havnen fastholder sin position som en af de danske havne med national betydning.

Årsrapporten viser at Aabenraa Havn i 2016 havde en godsomsætning på samlet 1,5 mio. tons, en omsætning på 24,5 mio.kr., et driftsresultat på 2,1 mio.kr. og et samlet resultat på 4,4 mio.kr.

Selvom der har været en mindre nedgang i godsomsætningen fra 2015 til 2016 på ca. 7 %, viser stigningen i omsætningen fra 22,9 mio.kr. i 2015 til 24,5 mio.kr. i 2016, at der fortsat har været et pænt aktivitetsniveau på Aabenraa Havn i 2016.

Aabenraa Havn oplyser, at omsætningen for terminaludstyr i 2016 næsten er fordoblet ift. 2015, og disse tal dækker bl.a. over en stor stigning i udskibning af især vindmølletårne. Havnens nye kran, en ny Liebherr LHM 550, der sammen med havnens anden kran, en Liebherr LHM 320, kan løfte 248 tons, har således haft mange løfteopgaver gennem 2016. Aabenraa Havn spiller således fortsat en rolle, når Danmark skal fastholde og udbygge sin førende position inden for vindmølleindustrien, og derved fortsat skabe danske arbejdspladser, idet vindmølleindustrien i Danmark nu beskæftiger mere end 30.000.15513 - 12

Havnedirektør Henrik Thykjær: ”Investeringen på ca. 27 mio.kr. i den nye kran skete i tæt dialog med vores kunder, og jeg sætter stor pris på, at alle efterfølgende har bidraget aktivt med at sikre løfteopgaver til kranen. Derudover er det også af stor betydning, at kunderne indbyrdes har erkendt, at de er gensidige afhængige af hinanden i forhold til at kunne opretholde adgang til en stor og moderne maskinpark. Dette har betydet, at alle parter har udvist stor fleksibilitet, således at der den ene dag er blevet udskibet 30.000 tons sand, og dagen efter er der fra den samme kaj udskibet vindmølletårne.”

Havnen har i 2016 fået 1,5 mio. tons gods ind og ud over kaj, og næsten alle af havnens kunder har haft fremgang. Fremgangen er yderst tilfredsstillende, når man tager i betragtning, at der i 2016 er gennemført renovering af 500 meter kaj i Nyhavn. Renoveringen har påvirket godsomsætningen, da de af havnens kunder med faciliteter ved denne kaj, kun i begrænset omfang kunne modtage gods over kaj.

Nedgang i godsomsætningen på ca. 7 % skal primært findes med baggrund i den fortsatte krise inden for olieindustrien, der igen i 2016 sat sit negative præg på den samlede godsomsætning.15540 - 016

Havnen ser fortsat lyst på fremtiden, da de øvrige aktiviteter på havnen haft fremgang. Bulk udgør næsten 85 % af havnens godsomsætningen, hvilket bestemt er det billede man får, når man besøger havnen i Aabenraa, hvor der på havnens arealer altid kan findes aktivitet, der knytter sig til netop disse varetyper.

Bulk omsætningen har for længst indhentet nedgangen efter finanskrisen, og de seneste år har godsomsætningen ligget over niveauet fra rekordårene 2007 og 2008, der har været de to år med den største samlede godsomsætning i havnens historie. Den øgede bulk mængde skaber et pres på havnens arealer, hvor der i 2016 grundet renovering af Nyhavn har været et ekstraordinært pres på de øvrige kajer, hvilket dog via fleksibilitet og kreativitet fra havnens kunder er blevet løst yderst tilfredsstillende.

Selvom hver 14. arbejdsplads og hver 10. skattekrone lokalt fortsat direkte eller indirekte er afhængige af aktiviteterne på Aabenraa Havn, glemmer havnen ikke at opretholde et positivt forhold til sine naboer, og ikke mindst et godt forhold til Aabenraa by, og dette blev understreget i 2016, hvor Aabenraa Havns bestyrelse fik lukket en mere end 30 år lang debat om fremtiden for Sydhavn. Der er valgt en løsning, der både tager hensyn til fortsat udvikling af erhvervsaktiviteterne på havnen og samtidig også sikre byens borgere mulighed for indblik i et bynært maritimt miljø, når borgerne via den nyanlagte strandpromenade bevæger sig fra byens centrum mod de maritime fritidsaktiviteter enten i lystbådehavnene eller ved Sønderstrand.

Bestyrelsesformand Erwin Andresen: ”Jeg er stolt af, at Aabenraa Havn fortsat via sine kunder bidrager aktivt med udbygning af arbejdspladser i lokalområdet, og det samtidig kan ske med store hensyn til Aabenraa by og ikke mindst havnens naboer. Det viser blot, at den politiske beslutning om at bevare og udbygge Aabenraa Havn som en erhvervshavn har været rigtig. Det glæder mig derfor, at vi i bestyrelsen kan medvirke til, at Aabenraa fortsat kan være kendt som en aktiv havneby, der også har stor betydning for vores tyske naboer.”IMG_1388

Aabenraa Havns betydning i regionen blev tydelig i 2016, hvor havnen for første gang i sin historie fik besøg af et større krydstogtskib – Breamer – besøget blev meget synlig i Aabenraa, men også Ribe, Sønderborg og Legoland fik glæde af besøget i Aabenraa.

Den internationale betydning skal ikke glemmes, da oplandet til godset ind og ud via Aabenraa Havn også dækker en stor del af det nordlige Tyskland.

I 2016 flyttede Aabenraa Havn en del af sit udviklingsfokus nogle få kilometer mod syd ved det tidligere Enstedværket, hvor havnen overtager 155.000 m2 inkl. 22.000 m2 bygninger. Aabenraa Havns nye datterselskab hedder Aabenraa Industrihavn A/S, og selskabets formål er at opbygge en ny industri/produktionsklynge, der gerne må have sit omdrejningspunkt i en større produktionsvirksomhed med behov for en kajnær beliggenhed, således at der skabes gode forudsætninger for udvikling af SMV’ere som underleverandør.

Aabenraa Havn har således igen i 2016 styrket beviserne for, at havnen fortsat er hele grænseregionens havn, med en vigtig betydning for både det lokale, regionale, nationale og internale erhvervsliv.