FAQ om udstillingen

Nedenfor finder du svar på det meste vedrørende udstillingen i forbindelse med Aaben Havn.

Hvad er udstiller-området ved Aaben Havn?

Udstiller-området er en central del af arrangementet Aaben Havn, hvor Aabenraa Havn åbner portene og inviterer borgere indenfor. Her får gæsterne mulighed for at møde virksomhederne på og omkring havnen og få indblik i de aktiviteter, arbejdspladser og løsninger, der findes i havnemiljøet.

Som udstiller får I mulighed for at fortælle om jeres virksomhed, vise udstyr eller aktiviteter og møde besøgende i dialog.

Hvornår finder arrangementet sted?

Aaben Havn afholdes fredag den 11. september 2026.

Udstiller-området er åben for gæster kl. 12.00–17.30.

Efterfølgende fortsætter arrangementet på festpladsen med musikprogram.

Hvor foregår Udstiller-området?

Udstiller-området placeres på havneområdet som en samlet udstillingsplads tæt på festpladsen.

For at sikre god aktivitet i området vil adgang til festpladsen frem til kl. 18.00 ske via Udstiller-området.

Hvad koster det at deltage?

Prisen for at deltage med en stand er 5.000 kr.

Indtægterne fra standpladserne går ubeskåret til finansiering af musikprogrammet, som afslutter dagen på festpladsen.

Hvad får vi som udstiller?

Som udstiller får I:

- En standplads
-  Mulighed for at møde borgere og fortælle om jeres virksomhed
- Synlighed i arrangementets kommunikation op til dagen- Jeres logo vist sammen med de øvrige deltagende virksomheder
- 5 billetter til en havneplatte til jeres personale

Hvad kan vi vise på vores stand?

Det er op til jer, hvordan I vil præsentere jeres virksomhed. Mange vælger fx at:

- fortælle om virksomheden og jeres aktiviteter
- vise maskiner eller udstyr
- fortælle om job- og karrieremuligheder
- lave demonstrationer eller aktiviteter på standen
- tilbyde rundvisninger hos virksomheden

Kan vi arrangere rundvisninger i vores virksomhed?

Ja. Hvis jeres virksomhed ligger på havnen, kan I vælge at tilbyde rundvisninger under arrangementet.

I tilmeldingen beder vi jer oplyse:

- hvilke tidspunkter rundvisningerne forventes at foregå
- hvor mange deltagere der kan være pr. hold
- hvor lang tid rundvisningen varer

Disse oplysninger hjælper os med at koordinere aktiviteterne på dagen.

Hvornår kan vi stille op?

Der vil være adgang til Udstiller-området fra torsdag den 10. september i forbindelse med opstilling.

Der vil være fysisk vagt på området fra torsdag og frem til nedtagning efter arrangementet.

Nedtagning kan første finde sted, når hele arrangementet er slut - dvs. tidligst lørdag morgen.

Må vi selv medbringe telt eller pavillon?

Ja. I må gerne medbringe eget telt eller pavillon til jeres stand.

Dette oplyses i tilmeldingen, så vi kan planlægge pladsen bedst muligt.

Kan vi have maskiner eller udstyr med?

Ja, det er muligt at udstille maskiner eller udstyr.

Hvis I har særlige behov – fx strøm, ekstra plads, køretøjer eller støjende aktiviteter – beder vi jer oplyse det i tilmeldingen, så vi kan tage højde for det i planlægningen.

Skal standen være bemandet hele dagen?

Ja. Vi forventer, at standen er bemandet i hele udstillingens åbningstid (kl. 12–17.30).

Hvornår må vi pakke ned?

Nedtagning af standen sker efter arrangementets afslutning og efter aftale med Aabenraa Havn.

Det er ikke muligt at nedtage standen fredag under arrangementet.

Bliver vi synlige i kommunikationen om arrangementet?

Ja. I forbindelse med markedsføringen af Aaben Havn vil vi:

- synliggøre de deltagende virksomheder
- anvende udstillernes logoer i kommunikationen
- arbejde for at skabe opmærksomhed om Udstiller-området og virksomhederne

Scroll to Top