Medarbejder i kran, hvor man kan se skovl gennem forrude

2. marts, 2026

Aabenraa Havn søger driftsmedarbejder med interesse for mekanisk vedligeholdelse

Har du hænderne skruet rigtigt på, og trives du med en alsidig arbejdsdag, hvor du bidrager til at forbedre servicen for vores kunder og optimere vores materiel?
Så er du måske vores nye driftsmedarbejder.

Om stillingen

Som driftsmedarbejder ved Aabenraa Havn bliver du en vigtig del af det team, der sikrer havnens daglige drift. Arbejdsopgaverne spænder bredt og omfatter blandt andet:

– Mekanisk vedligeholdelse af kraner og båndanlæg

– Vedligeholdelse af havnens anlæg og øvrige materiel

– Forslag til forbedringer af anlæg og materiel med henblik på at optimere drift og kundeservice

– Betjening af havnens maskiner, herunder båndanlæg og kraner (efter oplæring og certificering)

– Praktiske opgaver i forbindelse med skibe og gods

Vi lægger vægt på, at du:

– Er en teamplayer, der prioriterer kundeservice, kvalitet og ordentlighed højt

– Er fleksibel og indstillet på, at arbejdet til tider ligger uden for normal arbejdstid – herunder weekendarbejde og længere arbejdsdage, når opgaver skal færdiggøres, så kunderne oplever et højt serviceniveau

– Har teknisk flair og gerne erfaring med vedligeholdelse af maskiner

– Har erfaring med krankørsel (en fordel, men ikke et krav)

– Er villig til at tage de nødvendige certifikater og gennemføre oplæring i kranbetjening

– Har erfaring med drift og vedligeholdelse af materiel og båndanlæg – en baggrund som mekaniker eller håndværker er en fordel

– Har kørekort, minimum kategori B

Om Aabenraa Havn – og jobbet

Aabenraa Havn er en af Danmarks vigtigste erhvervshavne og en central spiller i Sønderjyllands økonomi. Som Sønderjyllands erhvervshavn er havnen afgørende for import og eksport af gods til og fra Syddanmark og Nordtyskland.

Virksomheder inden for blandt andet landbrug samt entreprenør- og byggebranchen er afhængige af havnens transportmuligheder for at modtage råvarer og sende deres produkter videre – med fokus på klimavenlig transport.

Havnen benyttes ikke kun lokalt, men også af store vindmølleproducenter, energiselskaber og råvarevirksomheder. Den bidrager til vækst og skaber tusindvis af arbejdspladser i regionen.

I Aabenraa ser vi havnen som en nøgle til både erhvervsudvikling og grøn omstilling, hvor bæredygtig vækst og arbejdspladser går hånd i hånd.

Vi tilbyder

– Et alsidigt job med spændende og afvekslende opgaver

– Et stærkt kollegialt fællesskab og et uhøjtideligt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone

– Mulighed for faglig udvikling gennem kurser m.m.

– Sidemandsoplæring af fagligt kompetente kollegaer

– En arbejdsplads med fokus på sikkerhed, samarbejde og service

– En attraktiv pensionsordning

– Gode personaleforhold – herunder eget fitnessrum

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til ansogninger@aabenraahavn.dk senest den 16. marts.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Petersen på tlf. 74 62 25 14.

Scroll to Top