Vil du være med til at forme fremtiden for en af Danmarks førende erhvervshavne? Vil du understøtte og kultivere en vækstrejse med store potentialer og samtidig sikre vilkår og muligheder for den grønne omstilling?
Vi tilbyder en nøglerolle i en organisation med store vækstambitioner og udviklingsmuligheder. Som den finansielle spydspids indtager du en kernefunktion for havnens udvikling og indgår i et tæt samarbejde med den øvrige ledelse om fremtidige strategiske beslutninger. Stillingen tilbyder en bred opgaveportefølje, der desuden indeholder økonomistyring, udarbejdelse af business cases, rapporteringsansvar og mulighed for at være drivende for havnens digitalisering.
Det vil være dit ansvar at sikre stabil og bundsolid styring af virksomhedens økonomi. Du forventes at bidrage til en styrket forretningsorienteret økonomifunktion og sikre vedligeholdelsen af en sund økonomisk balance. Det vil også kræve, at du regelmæssigt kan og tør udfordre havnens eksisterende praksis. Som ny CFO vil du desuden stå for den løbende rapportering med forecast og for generelt at opbygge og sikre en proaktiv økonomifunktion på havnen. Aabenraa Havn arbejder helhedsorienteret, og dine opgaver vil derfor ofte have et tværgående perspektiv og forudsætte samarbejde med både bestyrelse, direktør, driftschef og Business Developer.
En havn i vækst
Aabenraa Havn har gennem de seneste år været gennem en vækstperiode, og havnen står fortsat over for betydelige vækst- og udviklingsmuligheder nu og i de kommende år. Havnens nuværende kunder og deres forretning udvikler sig, og der er nye kunder på vej, og det stiller krav til havnen som forudsætningsskaber for deres succes på markederne. Derfor er der nu behov for en CFO, som skal bidrage til den strategiske udvikling.
Om dig
Som ny CFO forventes du at sætte en ambitiøs retning for, hvordan Aabenraa Havns økonomi skal udvikle sig for at kunne udleve havnens strategiske ambitioner og matche kundernes behov. Derfor vil vi særligt lægge vægt på, at den nye CFO er kendetegnet ved følgende:
- Du har en relevant økonomisk uddannelse, som fx cand.merc.aud. eller HD, og bred erfaring med økonomiske analyser, business cases og projektledelse.
- Du er vant til at omdanne data til konkrete indsigter og formidle komplekse økonomiske begreber på en forståelig måde for både direktion, bestyrelse og andre interessenter – du opleves som en værdiskaber og kompetent sparringspartner.
- Du er både analytisk og strategisk og formår at formidle dine analyser og ideer.
- Du gør, hvad du siger, og siger, hvad du gør.
- Du arbejder struktureret og tager ansvar for både dine egne og virksomhedens opgaver, samtidig med at du sætter barren højt og sikrer høj kvalitet i alle leverancer.
- Du trives med at samarbejde tæt med andre og har en naturlig forståelse for at balancere egne opgaver med teamets samlede indsats.
Yderligere information
For uddybende information om stillingen kan du række ud til partner Jesper Lund fra Mercuri Urval på tlf. 4045 3435. Ansøgningsfristen er den 7. oktober kl. 9.00. Du søger stillingen via linket her.
Der vil være 1. samtaler den 10. oktober og 2. samtaler den 23. oktober. Imellem de to samtalerunder vil der være et testforløb. Løn forhandles efter kvalifikationer og erfaring. Dit arbejdssted vil primært være på havnekontoret, Mellemvej 25, 6200 Aabenraa. Du kan se flere detaljer i dette uddybende notat og i videoen nedenfor.