Havnens historie
Den 3. maj 1257 optræder havnen første gang i de skriftlige kilder, da kong Christoffer 1. gav munkene fra Løgumkloster toldfrihed, når deres fartøjer anløb Skibbroen i Aabenraa.
Dengang var der ikke tale om en havn, som vi kender den i dag. Fjordens naturlige beskyttelse og en simpel skibsbro var tilstrækkelig til den handel, det fiskeri og den søfart, der udgik fra byen.
Aabenraas skippere sejlede blandt andet til Lübeck, Wismar, Stralsund og Rostock. Ud gik korn og fisk – især nedsaltet torsk – mens skibene vendte hjem med blandt andet salt, beg, tjære, klædestoffer, krydderier, øl og vin.
Handelen over Østersøen var vigtig, men fra midten af 1500-tallet ændrede handelsmønstrene sig. Den økonomiske aktivitet flyttede i stigende grad mod vest, og Aabenraas handel og søfart stagnerede.
I begyndelsen af 1600-tallet blev byen desuden ramt af krig, sygdom og økonomisk tilbagegang. Men mod slutningen af århundredet vendte udviklingen. En ny storhedstid stod for døren for byens søfart – og stillede samtidig nye krav til havnen.
Den første havn og søfartens opblomstring – 1650-1820
Skibene sejler længere ud
I slutningen af 1600-tallet voksede Aabenraa, og søfarten fulgte med. Først handlede byens sømænd primært i Østersøen, men efterhånden blev både skibene og ambitionerne større.
Omkring år 1700 deltog Aabenraas skibe i stigende grad i Ishavsfarten omkring Norge, Barentshavet, Grønland og Island. Fra midten af 1700-tallet nåede de også Middelhavet.
I 1745 var 115 skibe hjemmehørende i Aabenraa. Dermed var byen blevet en af Hertugdømmernes største søfartsbyer.
Gammelhavn bliver anlagt
Den simple skibsbro kunne ikke længere følge med udviklingen. Derfor besluttede byen i midten af 1700-tallet at anlægge en egentlig havn med en nordlig og en sydlig kaj og et beskyttet bassin imellem.
Havnen stod færdig i 1780. I dag kender vi den som Gammelhavn, og den er fortsat en del af erhvervshavnen.
En hel by omkring skibene
Samtidig voksede skibsbyggeriet. Paulsens Værft blev grundlagt i 1750, og flere værfter fulgte senere efter.
Her opstod en særlig Aabenraa-model: Skibene blev bygget i byen, ejet af lokale redere og kaptajner og bemandet med lokale søfolk. Aabenraa byggede, ejede og bemandede med andre ord sine egne skibe.
Skibsværfternes storhedstid – 1820-1880
Fra Aabenraa til hele verden
Englandskrigene 1807-1814 satte midlertidigt søfarten tilbage. Ved krigenes afslutning var der kun omkring 20 hjemmehørende Aabenraa-skibe mod omkring det dobbelte før krigen.
Men nedturen blev kortvarig.
I 1820 sejlede briggen FREJA som det første Aabenraa-skib til Sydamerika. I de følgende årtier bredte sejlruterne sig til hele verden. Aabenraa-skibe anløb havne i Amerika, Afrika, Asien og Australien.
Allerede i 1831 håndterede byens skibe omkring 9.148 tons gods om året – tre gange så meget som før Englandskrigene.
Værfterne fylder havnen
Den globale søfart skabte aktivitet hjemme i Aabenraa. Fra 1820'erne oplevede værfter, kaptajner og redere gyldne tider.
Paulsens Værft fik selskab af blandt andre Andersens Værft, Michelsens – senere Jacobsens – Værft, Reimers Værft og Rabens Værft.
Værfterne skabte hundredvis af arbejdspladser. Rebslagere, sejlmagere, skibstømrere og arbejdsmænd havde deres daglige gang på havnen.
Fra 1791 til 1864 steg den årlige fragtmængde med Aabenraa-skibe fra cirka 5.200 tons til næsten 21.000 tons. Midt i 1800-tallet var Aabenraa den førende søfartsby i hertugdømmerne målt på den mængde gods, byens flåde fragtede.
Dampen ændrer alt
Storhedstiden blev dog kort.
I anden halvdel af 1800-tallet revolutionerede dampmaskinen den internationale søfart. Kuldrevne skibe af jern og stål begyndte at udkonkurrere de traditionelle sejlskibe af træ.
Aabenraas værfter byggede træskibe og havde svært ved at følge udviklingen. Storhedstiden kulminerede omkring 1866, hvorefter værfterne lukkede ét efter ét.
I 1883 lukkede Paulsens Værft som det sidste. Dermed sluttede et afgørende kapitel i Aabenraas historie – og byen måtte finde en ny rolle for havnen.
Fra skibsbyggeri til handels- og eksporthavn – 1880-1920
Havnen får en ny funktion
Da værfterne forsvandt, blev der plads til nye aktiviteter. Fokus flyttede sig fra at bygge skibe til at laste og losse varer.
Aabenraa Havn udviklede sig fra at være hjemsted for byens egen flåde til i højere grad at være handels- og eksporthavn.
Udviklingen blev understøttet af nye forbindelser til oplandet. Under den tyske tid blev der omkring år 1900 etableret en smalsporet privatbane, som via Rødekro bandt Aabenraa sammen med oplandet og andre sønderjyske købstæder.
Sydhavn, fyrtårn og lods
Samtidig blev infrastrukturen på selve havnen udbygget.
Omkring år 1900 fik byen sit første fyrtårn, og allerede i 1892 havde Aabenraa fået sin første lods. Det var tegn på en ny tid: Hvor havnen tidligere især havde været benyttet af Aabenraas egne skibe, kom der nu i stigende grad fremmede fartøjer for at hente og bringe gods.
Fra 1897 til 1899 blev Prinz Heinrich Hafen anlagt på det område, hvor Paulsens Værft tidligere havde ligget. I dag kender vi den som Sydhavn.
Ved udgangen af 1800-tallet var transformationen tydelig. Korn og landbrugsprodukter fra oplandet kunne sendes ud via havnen, mens blandt andet kul og industrivarer kunne importeres og distribueres videre ind i landet.
Genforeningen sætter gang i en ny udvikling – 1920-1945
Da Sønderjylland blev en del af Danmark ved Genforeningen i 1920, stod landsdelen med et betydeligt udviklingsefterslæb inden for blandt andet infrastruktur og industri.
I Aabenraa så man en mulighed for igen at gøre byen til et regionalt kraftcenter.
Fjordens dybde bliver afgørende
Et stort kraftværk skulle levere elektricitet til hele Sønderjylland, og Aabenraa ønskede det placeret ved fjorden.
Argumenterne var blandt andet byens centrale placering i landsdelen og Aabenraa Fjords naturligt dybe indsejling. Et kulfyret kraftværk krævede store mængder importeret kul, og det kunne sejles direkte til Aabenraa.
Allerede i foråret 1921 sendte byrådet det første forslag om en havneudvidelse og placering af kraftværket til staten.
Aabenraa blev valgt.
Nyhavn bliver indviet
For at skabe plads til kraftværket, kullagrene og de store skibe blev Nyhavn anlagt.
Havnen blev skabt ved at inddrage og udgrave det lavvandede eng- og moseområde inderst i fjorden, Kilen. Det var et omfattende projekt, som både ændrede havnen og byens geografi.
Den 23. maj 1925 blev Nyhavn og Sønderjyllands Højspændingsværk officielt indviet.
Kong Christian 10., Dronning Alexandrine og Kronprins Frederik – den senere Frederik 9. – ankom med kongeskibet DANNEBROG. På havnen var der taler og festligheder, og senere fortsatte fejringen på Hotel Royal.
Nyhavn fik symbolsk status som et af det genforenede Sønderjyllands store fremskridtsprojekter.
Etablering og indvielse af Nyhavn:
Nyhavn etableres
Anlægget af Nyhavn i Aabenraa 1923. På billedet ses en muddermaskine (en pram med en gravemaskine) ved indsejlingen i færd med gennembrydning af dæmningen over til Lindsnakke.
Foto Museum Sønderjylland
Indvielse af Nyhavn i 1923
Indvielse: Kongefamilien deltager
Fra venstre: Dronning Alexandrine, Kong Christian X og kronprins Frederik mfl. ved selve indvielsen. I forgrunden er bøgegrene som prydede havnen den dag.
Foto: Museum Sønderjylland
Indvielse: Borgerskab modtager kongefamilien
Kong Christian X og dronning Alexandrine modtages i Nyhavn i Aabenraa 23. maj 1925.
Foto: Museum Sønderjylland
Jeg lykønsker de Mænd, der har skabt Tanken og gennemført den og ønsker, at Havnen maa blive til Gavn og Udvikling for Aabenraa By og dens Borgere og til Ære for dansk Skibsfart og for vort Fædreland Danmark. Danmark leve!
Christian X til indvielsen af Nyhavn den 23. maj 1925
Industrihavnen vokser
Kraftværket blev samtidig startskuddet til en bredere industrialisering.
Området mellem Nyhavn og byen havde både gas- og elværk, jernbane, kajplads og en dyb indsejling. Det gav attraktive betingelser for nye virksomheder.
I 1927 kom Det Danske Petroleums Selskab til området, i 1931 Dansk Glødelampefabrik og i 1932 Dansk Paahængsvogn Fabrik. Sidstnævnte var i 1960 vokset til Aabenraas største arbejdsplads med omkring 300 ansatte.
Samtidig voksede byen mod vest og nord. Dermed blev den direkte kontakt mellem byen og havnen gradvist mindre, mens selve erhvervshavnen voksede.
Fra kysthavn til moderne erhvervshavn
Udviklingen kan aflæses direkte i mængden af gods over kaj.
Før Første Verdenskrig håndterede Aabenraa Havn mindre end 50.000 tons gods om året. Omkring 1925 var tallet steget til 126.000 tons og i 1939 til 186.000 tons.
I 1973 nåede godsomsætningen 671.774 tons.
Og i 2023 passerede 1,785 millioner tons gods kajen på Aabenraa Havn.
Sønderjyllandskajen bliver næste store udvidelse
Efter Anden Verdenskrig udviklede havnen sig i stigende grad til en massegodshavn med blandt andet grus, stenskærver og foderstoffer.
Samtidig blev fragtskibene større. Det skabte behov for endnu en udvidelse.
I 1983 blev Sønderjyllandskajen anlagt. Kajen blev dimensioneret til skibe på op til 250 meters længde og en vanddybde på 11 meter.
Udvidelsen var med til at fremtidssikre Aabenraa Havn i takt med udviklingen i den internationale skibsfart.
Mere end 700 års udvikling fortsætter
Aabenraa Havns historie er fortællingen om en havn, der igen og igen har ændret sig sammen med verden omkring den.
Fra middelalderens naturhavn og 1800-tallets træskibe til kul, industri, massegods og nutidens dybvandshavn har havnen skiftet funktion, men forbindelsen mellem Aabenraa og søvejen har bestået.
De seneste 100 år har især været præget af modernisering, industrialisering, energiforsyning og energiomstilling.
Og historien er ikke slut. Nye råvarer, teknologier og behov ændrer fortsat havnen – præcis som de har gjort gennem århundreder.
2013–2021 – Fra kul til grøn energi
Enstedværket, Sønderjyllands store kulfyrede kraftværk, lukkes i 2013 efter over 50 års drift. I 2021 overtager Aabenraa Havn området – nu kaldet Aabenraa Havn Syd – med dybvandskaj, store lagerfaciliteter og 350.000 m² areal. Området ryddes og udvikles til et moderne erhvervsområde med fokus på grøn energi og fremtidig bulk-håndtering
2025 – Grøn omstilling i praksis: Aabenraa Havn som PtX-knudepunkt
Verdens største storskala Power-to‑X-anlæg i Kassø indvies i maj 2025 og producerer årligt op til 42.000 tons e‑metanol, omdannet fra vedvarende energi.
Den første e‑metanol tankes fra land via lastbil hos Aabenraa Havn og overføres direkte til containerskibet Laura Mærsk – verdens første containerskib sejladende på grønt. Se video fra Mærsk herunder.
Havnen bliver et strategisk udskibningsknudepunkt for grønne brændstoffer – med investeringer i terminalinfrastruktur (fx 4.000 m³ kapacitet), der baner vej for eksport og transport af grøn energi.
Aabenraa Havn cementerer sin rolle som et centrum for grøn energi, sektor-infrastruktur og logistisk udvikling og understøtter regionens ambitioner inden for bæredygtig industri og energitransition.