Sådan vigtig er søvejen for…
Når gods går over kaj i Aabenraa, er det ikke kun en lokal havneaktivitet. Bag hver eneste ton, der losses eller lastes, står virksomheder og landbrug, som er afhængige af råvarer, materialer og effektive forsyningslinjer.
På denne side har vi samlet tre eksempler på Aabenraa Havns betydning for erhvervsliv, vækst og arbejdspladser her i Sønderjylland.
En forsyningskæde til det sønderjyske landbrug
Landbruget er et af Sønderjyllands vigtigste erhverv. F.eks. er Tønder Danmarks største landbrugskommune, imens Danmarks største økologiske mælkeproducent ligger i Gram. Aabenraa og Sønderborg er tunge på svineproduktion, men alle driftsgrene inden for landbruget er repræsenteret i Sønderjylland.
Ca. 10 % af de privatansatte i Sønderjylland er beskæftiget i den sønderjyske fødevareklynge, der skaber vækst, sammenhængskraft og sikre forsyningslinjer ikke kun lokalt men i hele landet.
Landbruget er kort sagt vigtigt for os alle – og det samme gælder den infrastruktur, som landbruget er helt afhængig af. På Aabenraa Havn går der 275.000 tons landbrugsrelateret gods over kaj.
Blandt virksomhederne på havnen er Faxe Kalk, der forsyner halvdelen af alle sønderjyske og nordtyske landmænd med kalk til markerne. Det er også tusinder tons råvarer og færdigt foder fra virksomheder som Brdr. Ewers og DLG. Og det er alle de restprodukter fra landbrug- og fødevaresektoren, som Nature Energy kan omsætte til grøn biogas.
Havde vi ingen erhvervshavn, ville det være problematisk for de sønderjyske bedrifter. For vejtransport er det eneste alternativ. Det er både langt dyrere for landmændene og mindre skånsomt for miljøet end søtransport. Så der er god grund til at passe godt på både vores landbrug, landbrugsvirksomheder og den sønderjyske erhvervshavn.
Vidste du at...
275.000 tons landsbrugsrelateret gods kom over kaj i 2024
36 % af Danmarks malkekøer finder du i Sydjylland
I 2024 var der 7.178 beskræftigede i den sønderjyske landbrugs- og fødevareklynge
Styrker sammenhængskraften i bygge- og anlægsbranchen
Anlægsprojekter kræver råstoffer. Når Nordals forsynes med kilometervis af fjernvarmerør, skal renderne lukkes med ny asfalt. Når der etableres vindmølleparker syd for grænsen, kræver det stabilgrus til de solide fundamenter. Og når veje i Tønder, Haderslev, Rinkenæs, Ribe, Middelfart og Aabenraa får nye slidlag, er råstofferne forudsætningen. Råstoffer, der finder vej til regionen via Aabenraa Havn. På Aabenraa Havn går størstedelen af de knap 1,8 mio. tons gods, der årligt passerer kajen, til bygge- og anlægssektoren.
Granitskærver, stabilgrus, sand og cement leveres i enorme mængder af virksomheder som Mibau Stema, E. Krag og Aalborg Portland. Det er materialer, der bliver til asfalt, fundamenter og forsyningssikkerhed – og dermed til den infrastruktur og de arbejdspladser, vi alle er afhængige af.
Der er også en anden gevinst ved, at vi i Sønderjylland er koblet direkte på den blå motorvej. Uden søvejen skulle råstofferne fragtes mange hundrede kilometer længere på motorvejene. Det ville give mere trængsel, større slid på vejnettet og et højere klimaaftryk til følge.
Aabenraa Havn er ikke bare et sted, hvor gods flyttes, men et knudepunkt, der sikrer de råvarer og forsyningslinjer, som bærer Sønderjyllands udvikling – fra fjernvarme og veje til energi og klimasikring.
Vidste du at...
76% af alle varer og råstoffer kommer til Danmark via søvejen.
1.300.000 tons gods sendte bygge- og anlægssektoren over kaj i 2024 i Aabenraa
Aabenraa Havn er Danmarks 3. største bulk havn
Nøglerolle i den grønne omstilling
I Sønderjylland er den grønne omstilling ikke en fjern vision – den er allerede i gang. Solcelleparker og vindmøller er de synlige beviser. Men der er også en omstilling, der binder regionen sammen med verden. Den foregår på kajkanten i Aabenraa.
Her er søtransporten nøglen. Hvor en lastbil kan flytte et ton gods ca. 7 km pr. kg CO₂, kan et skib flytte det samme ton 140 km. Derfor vil EU flytte halvdelen af alt gods over 300 km til sø og bane inden 2050. Derfor ser vi også ind i en fremtid, hvor Aabenraa Havn sammen med andre danske havne spiller en større rolle i den grønne omstiling.
Aabenraa Havn er i dag blandt landets største havne for bulk – med råstoffer og materialer, der er fundamentet for landbrug, industri og byggeri i hele Sønderjylland. Den rolle er uundværlig. Men samtidig har havnen taget hul på en ny dagsorden: at forbinde regionens grønne energiproduktion med den internationale skibsfart.
Det blev tydeligt i maj 2025, da verdens første methanoldrevne containerskib, Laura Mærsk, bunkrede e-methanol fra European Energys anlæg i Kassø – blot 12 km fra kajen i Aabenraa. Det var første gang i verden, et containerskib blev drevet af brændstof produceret i industriel skala. Et brændstof der potentielt kan reducere CO2 udledningen med 90% i forhold til fossilt.
Med sin placering forbinder Aabenraa Havn den sønderjyske energiproduktion med Østersøen, Kielerkanalen, Ruhr-distriktet og videre til de store europæiske havne. Dermed er havnen ikke bare fortidens livsnerve for råstoffer – men også fremtidens knudepunkt for grøn logistik.
Vidste du at...
Så langt kan 1 tons gods flyttes pr. kilo co2-udledning (med konventionelt brændstof)
7 km med lastbil
143 km med skib