Havnens historie

Aabenraa har været tæt forbundet med havet siden sin grundlæggelse. Byens maritime identitet kan spores tilbage til 1421, hvor de tre makreller første gang ses i byens våbenskjold – et symbol på fiskeri og fjordens betydning for byen. Dengang var der ingen havn som vi kender den i dag. Fjordens naturlige dybde og en simpel skibsbro dækkede behovet for handel og fiskeri i den lille købstad.

Tekst er lavet i samarbejde med Museum Sønderjylland.

1257 - Aabenraa nævnes for første gang

Aabenraa optræder første gang i skriftlige kilder i 1257, hvor byen nævnes som købstad. Dengang var der endnu ingen havn, som vi kender den i dag. Fjorden fungerede som en naturlig havn, hvor skibe kunne lægge til, og en simpel landingsplads dækkede behovet. At byen allerede på dette tidspunkt blev anerkendt som købstad, viser hvor vigtig dens placering ved fjorden har været for handel, fiskeri og forbindelse til omverdenen. Det markerer begyndelsen på Aabenraas historie som søfarts- og havneby.

1421 – Makrellerne i våbenskjoldet

Første kendte kilde til Aabenraas maritime identitet.

1650–1820 – Søfartens opblomstring

Med stigende handel og flere indbyggere voksede Aabenraa til en af hertugdømmernes vigtigste søfartsbyer. Den første egentlige havn, Gammelhavn, blev anlagt i 1780, og samtidig voksede skibsbyggeriet og de lokale værfter frem.

1820–1880 – Skibsværfternes storhedstid

Aabenraaskibe sejler til alle kontinenter. Flere værfter åbner, og byen bliver kendt for at bygge, eje og bemande sine egne skibe. Storhedstiden kulminerer i 1860’erne, men damp- og stålfartøjer overtager markedet, og værfterne lukker.

1880–1920 – Handels- og eksporthavn

Da sejlskibenes tid ebbede ud, lukkede byens værfter, og havnens rolle ændrede sig. Nye kajanlæg og jernbanespor gjorde havnen til centrum for eksport af korn og landbrugsvarer – og import af kul og industriprodukter.

1920–1925 – Genforening og modernisering

Nyhavn indvies og Sønderjyllands Højspændingsværk indvies i 1925 af Kong Christian 10.
Industrivirksomheder etablerer sig tæt ved havnen, og godsomsætningen stiger markant. 

Etablering og indvielse af Nyhavn:

Nyhavn etableres

Anlægget af Nyhavn i Aabenraa 1923. På billedet ses en muddermaskine (en pram med en gravemaskine) ved indsejlingen i færd med gennembrydning af dæmningen over til Lindsnakke.

Foto Museum Sønderjylland

Indvielse af Nyhavn i 1923

Kongeskibet lægger til kaj i Nyhavn i Aabenraa 23. maj 1925.

Foto: Museum Sønderjylland

Indvielse: Kongefamilien deltager

Fra venstre: Dronning Alexandrine, Kong Christian X og kronprins Frederik mfl. ved selve indvielsen. I forgrunden er bøgegrene som prydede havnen den dag.

Foto: Museum Sønderjylland

Indvielse: Borgerskab modtager kongefamilien

Kong Christian X og dronning Alexandrine modtages i Nyhavn i Aabenraa 23. maj 1925.

Foto: Museum Sønderjylland

Jeg lykønsker de Mænd, der har skabt Tanken og gennemført den og ønsker, at Havnen maa blive til Gavn og Udvikling for Aabenraa By og dens Borgere og til Ære for dansk Skibsfart og for vort Fædreland Danmark. Danmark leve!

Christian X til indvielsen af Nyhavn den 23. maj 1925

1925-1972 - Stigende godmængder

Gennem 1900-tallet stiger godsmængderne betragteligt. 
I 2024 blev der håndteret mere end 1.785.000 tons gods, hvilket svarer til den grå barer herunder.

På den måde kan du sammenligne godsmængden historisk med i dag

Før 1914
tons
1925
tons
1939
tons
1973
tons

1983–2013 – Specialisering i massegods

I 1983 åbner Sønderjyllandskajen for større fragtskibe. Havnen fokuserer på grus, sten, foderstoffer og andet massegods. Kapacitet og kajdybde udvides for at følge med internationale krav.

2013–2021 – Fra kul til grøn energi

Enstedværket, Sønderjyllands store kulfyrede kraftværk, lukkes i 2013 efter over 50 års drift. I 2021 overtager Aabenraa Havn området – nu kaldet Aabenraa Havn Syd – med dybvandskaj, store lagerfaciliteter og 350.000 m² areal. Området ryddes og udvikles til et moderne erhvervsområde med fokus på grøn energi, bl.a. Power-to-X-anlæg til klimavenlig brintproduktion.

2025 – Grøn omstilling i praksis: Aabenraa Havn som PtX-knudepunkt

Verdens største storskala Power-to‑X-anlæg i Kassø indvies i maj 2025 og producerer årligt op til 42.000 tons e‑metanol, omdannet fra vedvarende energi.
Den første e‑metanol tankes fra land via lastbil hos Aabenraa Havn og overføres direkte til containerskibet Laura Mærsk – verdens første containerskib sejladende på grønt. Se video fra Mærsk herunder.

Havnen bliver et strategisk udskibningsknudepunkt for grønne brændstoffer – med investeringer i terminalinfrastruktur (fx 4.000 m³ kapacitet), der baner vej for eksport og transport af grøn energi.
Aabenraa Havn cementerer sin rolle som et centrum for grøn energi, sektor-infrastruktur og logistisk udvikling og understøtter regionens ambitioner inden for bæredygtig industri og energitransition.

Scroll to Top