Stillingsopslag – Executive Assistant til Aabenraa Havn

januar 16, 2023 2:05 pm

Aabenraa Havn har betydelige vækstambitioner og -potentialer og søger nu en yngre profil til nyoprettet stilling

 

Du er måske vores nye kollega, hvis du:

  • Er klar til at indgå i en moderne og veldrevet erhvervshavn
  • Kan være med til at holde styr på en til tider meget omskiftelig hverdag
  • Er parat til at assistere et team af gode kolleger, som mangler en veluddannet tovholder
  • Kan arbejde proaktivt og selvstændigt sammen med kolleger, der brænder for at drive og udvikle Aabenraa Havn på sin vækstrejse

 

 

Din baggrund

  • En videregående uddannelse som f.eks. cand.merc., scient. adm. eller scient. pol.
  • 2 års relevant erhvervserfaring
  • Rigtig gode skriftlige og mundtlige kommunikationsfærdigheder
  • Vant til at begå dig på mange forskellige medieplatforme
  • Trænede analytiske kompetencer
  • En vis økonomisk forståelse og indsigt

 

Om dig som person

  • Undersøgende, åben og nysgerrig tilgang til opgaver og mennesker og i stand til at bevare overblik, når mange og meget er i spil samtidigt
  • I bund og grund en sympatisk og arbejdsom kollega, som også har lyst til at dele en god historie over en kop kaffe eller lignende
  • Brænder for at skabe resultater selv og sammen med dine kolleger
  • Motiveres af såvel vigtige driftsopgaver som komplekse udviklingsudfordringer

 

Vi tilbyder dig en spændende stilling sammen med et team af højt motiverede kolleger. Løn forhandles efter aftale og med udgangspunkt i din baggrund og dine kompetencer.

 

Ansøgning

Stillingen søges hos Mercuri Urval via dette link. Ansøgningsfristen udløber den 2. februar 2023 kl. 8.00.

Der afholdes samtaler på stillingen den 7. og 21. februar.

 

For yderligere oplysninger om Aabenraa Havn og stillingen læs det uddybende stillingsnotat.

Du er også velkommen til at kontakte havnedirektør Henrik Thykjær på tlf. 2129 4790 eller konfidentielt til Jesper Lund, Mercuri Urval på tlf. 4045 3435.