Steffen Esbensen, shipping.dk, og Henrik Thykjær, Aabenraa Havn

Pressemeddelelse – 1 mio. tons gods over kaj

september 15, 2016 9:21 am


Aabenraa Havn fortsætter derudad: 1 million tons gods over kaj

Onsdag den 14. september 2016, rundede Aabenraa Havn 1 million tons gods over kaj, hvilket er på omtrent samme tid som i både 2014 & 2015.

Da vi i går nåede 1 million tons gods over kaj, var det Shipping.dk Aabenraa, der runder én af Aabenraa Havns årlige milepæle. Dette skete kun 3 dage senere end i 2015. Det er Shipping.dk’s eget skib, OSA, som lagde til ved Sønderjyllandskajen sent tirsdag aften med 2.300 tons salt ombord, som blev losset tidligt onsdag morgen. Saltet anvendes som tilsætning hos foderproducenter i det syd- og sønderjyske. Godset blev losset med havnens mobilkran og kørt direkte på kundens lager på havnen.

Shipping.dk er en af landets førende shipping- og logistik virksomheder med egne kontorer flere steder i Danmark, Norge & Sverige.
Selskabets hovedaktivitet er at drive stevedorevirksomhed og pakhusudlejning, skibsklarering, befragtning, linjefart og spedition.
Shipping.dk er en del af USTC gruppen, der ud over shipping beskæftiger sig med køb, salg og formidling af brændstof til skibe samt tankskibsrederi.

Selvom Aabenraa Havn pt. ligger få procent under niveau ift. sidste års antal håndteret tons gods over kaj, så har vi på nogle varegrupper fremgang, herunder sand og grus, skærver, korn og gødning, flydende bulk samt salt.
Hvis 2016 fortsætter som hidtil, så forventer vi, at kunne fastholde samme niveau af antal håndteret tons gods over kaj som i 2015. At vi kan bibeholde omsætningen vidner om, at Aabenraa Havn fortsat er et vigtigt regionalt transportknudepunkt og som fastholder sin rolle, som en vigtig lokal aktør i forhold til at sikre og fastholde arbejdspladser i lokalområdet.

For yderligere information kontakt venligst Havnedirektør Henrik Thykjær Telefon 74 62 25 14

 

 

På billedet modtager Business Manager hos Shipping.dk, Steffen Esbensen(tv) en “godtepose” med lokale specialiteter af Henrik Thykjær, havnedirektør på Aabenraa Havn.