Aabenraa Havn fik fornemt besøg

Aabenraa Havn har fornyelig haft et spændende besøg af Mads Wolff, der er medlem af den danske UNESCO Nationalkommission. Den danske UNESCO Nationalkommission rådgiver den danske regering i UNESCO-spørgsmål og virker som bindeled mellem regering og civilsamfund inden for UNESCO’s arbejdsområder. Nationalkommissionen er en vigtig stemme, når nye initiativer søsættes, og beslutninger på UNESCO’s kerneområder, tages.

Mads Wolff er desuden international rådgiver og er bl.a. med til at arrangere Den nordiske pavillon for Nordisk Ministerråd ved det kommende klimatopmøde COP27. Mødet afholdes i Sharm el Sheikh til november, og Den nordiske pavillon dækker over en lang række events, debatter og dialogmøder under mødet med fokus på klimaændringer og løsninger i nordisk perspektiv. Da Mads Wolff gennem flere år har arbejdet med de internationale klimakonferencer, delte han på mødet med Aabenraa Havn ud af sin viden om COP-deltagelse, og hvordan deltagelse kan bidrage til at fremme lokal handling i Norden.

Verdensmål bliver til virkelighed i Aabenraa

Det var Mads Wolff selv, der havde ønsket at besøge Sønderjyllands eneste erhvervshavn i forbindelse en møderække om mulige projekter i og med Sønderjylland. Formålet var bl.a. at hente inspiration fra Sønderjylland samt at diskutere lokale og nationale udfordringer og barrierer for den grønne omstilling.

– Aabenraa Havn er et af de steder, hvor der meget synligt arbejdes med den grønne omstilling og FN’s verdensmål om infrastruktur, klimaindsats, bæredygtig produktion samt ikke mindst bæredygtige byer og lokalsamfund. Jeg er meget optaget af verdensmålene i lokalt perspektiv, for omsættes målene ikke til lokal handling, har de ingen værdi. Aabenraa Havn er derfor helt ideel til at blive klogere på de muligheder og udfordringer, som bæredygtighedsdagsordenen giver, sagde Mads Wolff under besøget i Aabenraa.

Både muligheder og barrierer

Den første del af mødet satte derfor fokus på mulighederne på Aabenraa Havn. Aabenraa Havn spiller nemlig en nøglerolle i den grønne omstilling. Det gælder både på Ensted, hvor den tidligere kulhavn fremover bliver hjemsted for Linde Gas’ store PtX-anlæg og produktion af grøn energi. Og det gælder på hele byhavnen, der er afgørende for forsyningslinjen til produktion af bl.a. biogas og havvindmøller. Samtidig er aktivitet og mængde af gods over kaj støt stigende på Aabenraa Havn, da søtransport af gods får større og større betydning, fordi det er den mest klimavenlige transportform.

Den anden del af mødet mellem Mads Wolff og Aabenraa Havn satte fokus på nogle af de barrierer, der er for både lokal bæredygtighed og den grønne omstilling. Det gjaldt især vigtigheden af at udvikle og fastholde de danske erhvervshavne, der er sat under pres af kystnært boligbyggeri. I flere danske byer har opførelse af boliger på de havnenære arealer ført til afvikling af erhvervshavnene, da støj og havnedrift ikke er forenelig med privatboliger i henhold til Planloven. I Sønderjylland er Aabenraa Havn f.eks. den eneste tilbageværende erhvervshavn.

– Vi har vænnet os, at produktion er noget, der ikke må foregå i nærheden af os. Den har vi indkapslet i industriområder. Liebhaveri og lejligheder med havudsigt fortrænger erhvervshavnene og overtager deres arealer. Vindmøller og solcelleparker ønsker vi heller ikke at have i baghaven. Men samtidig har vi brug for energi og forsyning, og hvis vi fjerner lokal produktion, fjerner vi grundlaget for bæredygtige lokale samfund og det gode liv. Vi fjerner det lokale eksistensgrundlag ved ikke at udnytte de lokale ressourcer. Så vi bliver nødt til at se tingenere i andre perspektiver og huske, at det hele ikke bare kan være fede boliger, forklarede Mads Wolff.

Grøn omstilling svær uden havn

Aabenraa er et af de steder, hvor der helt aktuelt arbejdes på af finde nye løsninger for udvikling af både by og havn. Havnens ejer, Aabenraa Kommune, har således overtaget arealet Nord for Kilen, og området indgår i kommunens byudviklingsplaner, der bl.a. omfatter privat boligbyggeri.

– I står med en klassisk udfordring, nemlig at arealerne jo kun kan bruges én gang. Ensted er optaget, for der går I forrest med PtX og fremstilling af grøn energi, og jeg er ikke overrasket over at høre, at interessen for arealet allerede er så stor, at det vil kunne lejes ud tre gange. Så det er jo ikke bare et spørgsmål om at flytte nogle virksomheder fra byen til Ensted. I stedet handler det om at fremtidssikre hele den bæredygtige udvikling. Det kan PtX ikke gøre alene, og det vil blive meget svært at undvære havnen, hvis I både vil udvikle bæredygtige lokale samfund og have succes med den grønne dagsorden, sagde Mads Wolff.

Mads Wolff pegede desuden på, at havnearealer i fremtiden vil blive en knap ressource, og at der derfor er ekstra god grund til at værne om dem.

– Bæredygtig udvikling kræver, at vi fokuserer på de lokale stedværende ressourcer både lokalt og nationalt. Det er en udvikling, der allerede er i fuld gang, og konkret betyder det, at vi eksempelvis kommer til at hjemtage mere og mere af produktionen fra andre verdensdele. Det er en transformation, som de danske havne erhvervshavne er uundværlige i, sagde Mads Wolff.

Erhvervshavne skal sikres

Ifølge Mads Wolff er Aabenraa et rigtig godt lokalt eksempel på de globale udfordringer, som han oplever bliver mere og mere fremtrædende i de internationale drøftelser, nemlig de globale udfordringer løst gennem lokale handlinger.

– Aabenraas og havnens udfordring udspringer af den samme problemstilling, vi står med både nationalt og internationalt: Vi mangler overordnet planlægning og fælles perspektiver på areal- og ressourceanvendelse. Havnene er et godt eksempel, som kalder på prioritering og planlægning, der kan sikre erhvervshavnenes rammer og muligheder for at realisere den grønne omstilling. Først derefter kan der skabes den sammenhæng i forvaltning og planlægning, som sikrer lokale embedsfolk og politiske udvalg det rette beslutningsgrundlag, siger Mads Wolff og slutter:

– Aabenraa Havn er et stærkt eksempel på, hvor vigtig de lokale erhvervshavne er for den globale grønne omstilling og en bæredygtig fremtid – men også for de udforinger og problemstillinger, der er. Jeg ser derfor meget frem til den fortsatte drøftelse og udvikling med både Aabenraa Havn og Danske Havne.