Skibsdåb STARNESS

Lørdag den 3. oktober 2020 blev en meget særlig dag på Aabenraa Havn.

Her blev Stemas nye skib STARNESS døbt. Det var en stor ære for Aabenraa Havn, at skibets ejer Hartmann Gruppen, der også er medejer af Stema Shipping, valgte at lade skibe døbe i Aabenraa, hvor også virksomhedens hovedkontor er beliggende.

STARNESS er 190 meter lang, 29 meter bred og kan have en last på op til 40.000 tons. Skibet er en selvlosser, der kan losse op til en afstand på 75 meter fra kaj. Under optimale betingelser kan skibet losse 5.000 tons i timen.

Med tilgangen af STARNESS råder Stema nu over 7 egne skibe, der alle er selvlossere.

Du kan læse mere om dåben her på jv.dk