Business Developer

Business Developer til Aabenraa Havn – en virksomhed i vækst og udvikling

 

Aabenraa Havn står over for betydelige vækst- og udviklingsmuligheder nu og i de kommende år. Havnens nuværende kunder og deres forretning udvikler sig, og det stiller krav til havnen som forudsætningsskaber for deres succes på markederne. I løbet af de kommende år overtager havnen det fulde ejerskab af arealerne ved det tidligere Enstedværk. Konkret betyder det en fordobling af havnens areal samt en mangedobling af havnens bygningsmasse. Det stiller krav til havnen, dens ledere og medarbejdere om at agere professionelt og proaktivt både over for de nuværende og kommende kunder.

Kan du se dig selv drive denne udvikling, er du er vant til at arbejde med store mængder data og kan du udforme skarpe og gennem­arbejdede analyser og business cases samt formidle dem med stor præcision og professionalisme? Har du et godt overblik, tænker strategisk og kan forudse eventuelle forhindringer og risici? Stortrives du i samspillet med andre, og har du let ved at skabe og bevare gode og tillidsfulde relationer? Så er du muligvis Aabenraa Havns nye Business Developer.

Stillingen som Business Developer er nyoprettet og er en spændende mulighed for den datadrevne og analytiske kandidat, der skaber sine resultater i den tætte kontakt med kunder. Du bliver den primære drivkraft bag forretningsudviklingen på havnen i tæt samspil med direktøren, driftschefen og økonomi- og administrationschefen. Et samarbejde som du kan forvente bliver dynamisk, tæt og løbende.

Du får en central opgave i at spotte og etablere kontakt med de virksomheder, der skal udnytte og profitere af de gunstige muligheder, havnen kan tilbyde. Det indebærer et grundigt strategisk forarbejde i form af gennemarbejdede markedsanalyser og business cases samt udarbejdelse af skarpt og troværdigt salgs- og tilbudsmateriale. Det bliver ligeledes din opgave løbende at holde dig orienteret i markedet som en forudsætning for, at havnen hurtigt kan tilpasse sig kundernes behov.

Du inviteres til at blive en del af en virksomhed med 11 personligt engagerede ledere og medarbejdere, der lykkes med at nå de ønskede mål og resultater ved at løfte i flok. Aabenraa Havn er en agil og professionel virksomhed, der tager deres samfundsansvar alvorligt, og som hver dag arbejder for at skabe en livgivende havn til glæde for alle i lokalsamfundet og en motor for sund vækst og mange gode arbejdspladser.

 

Læs meget mere om stillingen og ansættelses­processen i det uddybende notat her

 

Du kan uploade ansøgning og cv på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-07417). Ansøgningsfristen udløber den 26. oktober 2020 kl.10.00.